Menu

Træt af at træne? Spis dig til en veltrænet krop

5. marts 2017 - Nyheder
Træt af at træne? Spis dig til en veltrænet krop

I jagten på den veltrænede krop kan man let komme til at fokusere udelukkende på træning, men faktisk kan du også sagtens opnå store resultater med den rette kost. Så hvis du er nået til et punkt, hvor din træningsmotivation er faldet til jorden, så læs med her og få vejledning og inspiration til, hvordan du kan spise dig en flot krop.   

Proteiner

Proteiner er vigtige for din krop, idet det er musklernes byggesten. Det betyder derfor, at du skal sørge for den rette mængde indtag af proteiner for at sikre, at dine muskle kan vokse og vedligeholdes. Det er meget forskelligt fra person til person, hvor meget protein man bør indtage, da det handler om blandt andet træningsmønstre og vægt, men en god tommelfingerregel er, at du skal sigte efter at indtage mellem 1,5-2 gram protein pr. kg af din kropsvægt. Du kan blandt andet indtage proteiner igennem fisk, kød, æg, mælkeprodukter og grønt, men som alle andre madvaner er det vigtigt, at du også sørger for at spise varieret. Hvis du synes, at det kan være svært at indtage den tilstrækkelige mængde af proteiner i din hverdagskost, kan proteinpulver være et godt og praktisk supplement for dig.

Kulhydrater

Kulhydrater er ligeledes betydningsfuldt for din krop, da de fungerer som kroppens primære brændstofskilder, og det er derfor den del af din kost, som bør give det største bidrag til dit samlede ”energiregnskab”. Hvis du ikke indtager en tilstrækkelig mængde af kulhydrater, vil det med stor sandsynlighed have negativ indflydelse på dit energiniveau. Kilderne til kulhydrater er meget forskellige, men de vigtigste og mest gængse typer er stivelse, kostfibre (eksempelvis groft brød, frugt eller grønt) og sukkerarter. Et ideelt kulhydratindtag bør ligge på 55-60% af det daglige kostindtag, men det afhænger i høj grad af dit energiforbrug.

Fedt

Fedt er for mange associeret med noget negativt, idet det let kan forbindes med ”fedme”. Når det kommer til fedt, er det dog ikke nødvendigvis lig med overvægt, for kroppen har faktisk brug for nogle essentielle fedtsyrer for at kunne overleve. Fedt er altså nødvendig del at få integreret i din kost, så længe du indtager sunde fedtsyrer, da det er med til at opbygge din muskelmasse og danne vitaminer. Du kan blandt andet indtage fedt gennem fede fisk (såsom laks, makrel eller sild), nødder, avokado og planteolier, men det er vigtigt, at du er opmærksom på, at fedt indeholder en stor mængde energi og derved påvirker dit kalorieindtag.

Det er en fordel, hvis du kan indtage måltider, hvori alle tre næringsstoffer i den rette mængde indgår, idet du derigennem vil opnå optimal mæthed. Det er samtidig vigtigt, at du sørger for at få godt med næringsstoffer i løbet af dagen, og derfor er det en god ide, hvis du bestemmer dig for, om du strukturere din dag efter få store måltider eller flere mindre måltider. Begge løsninger fungerer fint for kroppen, og det er derfor op til dig og din hverdag, hvad der fungerer bedst.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *