Menu

Cykling som effektiv motionsform

12. november 2017 - Træning
Cykling som effektiv motionsform

Hører du til en af dem, der endnu ikke har prøvet kræfter med cykling som motionsform? Så læs med her, og bliv klogere på, hvorfor cykling er en effektiv træningsform til vægttab, og hvordan du bliver klar til at starte med det helt rigtige udstyr.

Farvel til fedtet

Hvis du ønsker at komme i form og måske endda gerne vil tabe dig, så er cykling en af de allerbedste former for træning, du kan vælge. Når du bruger cykling som motionsform, træner du de største muskler i din krop, som dine lår, dine hofter og dine lægmuskler. En fordel ved cykling er, at du kan træne i op til 3 timer ad gangen og derved forbrænde mange kalorier. Hvis du sammenligner med eksempelvis løb, vil du ikke kunne yde noget i samme tidsmængde. Hvis du løber langt, kan du komme til at slide på kroppen ved at overtræne, så du får skader eller ondt efter slid i leddene. Denne fare behøver du ikke at tænke på ved cykling, der i langt højere grad skåner dine led, så du uden bekymringer kan cykle lange ture. Og du har al god grund til at hoppe på cyklen og blive der længe, det er nemlig på de lange ture, at du især forbrænder fedt.

Udstyret i orden

Inden du drager afsted på de lange landevejsture, er der lidt lir, du skal have med dig. Hvis du ikke allerede ejer en cykelhjelm, skal du have købt dig en med det samme. Du kommer hurtigt op i fart, når du er på vej ned ad bakkerne, og så kan det nemt gå galt. Du kan både falde på cyklen selv eller i et sammenstød med en bil, og begge dele kan give dig alvorlige skader mod hovedet. Hvis du ikke allerede har en cykelhjelm og har brug for et bredt udvalg og god vejledning, kan du se mere her. Et andet vigtigt udstyr at have med sig på cykelturen er et pulsur. Med et pulsur på armen kan du holde øje med din fedtforbrænding undervejs på din tur. Det er med til at holde din motivation oppe, at du løbende kan se, at din træning betaler sig. Det kan derfor også få dig til at blive ved med at cykle, hvis du får lyst til at holde en pause. Der findes ligeledes adskillige apps til mobilen, der omhandler cykling. Her kan du finde gode råd, inspiration og meget mere, som vil gøre din oplevelse med cykling endnu bedre.

Cykling er for alle

En stor fordel ved cykling er, at alle kan være med, hverken alder eller niveau er en hindring. Måske er du mest til at cykle alene, og nyde den dejlige fred og ro, der er i naturen. Men hvis du som mange andre ønsker selskab, når du træner, så er der rigtig gode muligheder for det ved netop denne træningsform. I langt de fleste byer findes der cykelklubber, så udnyt det sociale sammenhold, der er mulighed for med cykling. Alternativt kan du spørge rundt i dit netværk, om ikke andre har lyst til at prøve kræfter med denne fantastiske motionsform. For mange kan det at træne sammen med andre hjælpe til at opretholde motivation og komme afsted – også på regnvejrsdage. Om du er alene eller i sportsligt selskab, så er det bare op på cyklen og afsted!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *